CapaSystems blandt de nominerede til Entrepreneur Of The Year
CapaSystems har vilje og visioner i en forandringstid og er kåret til at være én af de 5 virksomheder i Region Sjælland, der er bedst til at tjene penge
Taastrup den 3. november 2010: CapaSystems er inde i en stime af skulderklap. I august var det udnævnelsen til gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen, og nu er det Ernst & Young, der har vurderet, at CapaSystems er blandt de 5 virksomheder i Region Sjælland, der er bedst til at tjene penge.
Ernst & Youngs vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year er landets – og verdens – mest anerkendte vækstskaberkonkurrence og en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere. Konkurrencen adskiller sig markant fra andre vækstkonkurrencer ved både at fokusere på virksomhedernes evne til vækst og de mere bløde værdier som entrepreneurens samfundsmæssige engagement og evne til at inspirere og engagere organisationen.
CapaSystems gjorde sig også i sidste regnskabsår fortjent til at deltage i konkurrencen – men da blev det ikke til en plads blandt de nominerede. Den plads kom så i år, og CapaSystems er naturligvis utrolig stolt over udvælgelsen:
- Vi er selvfølgelig meget stolte over at høre til blandt eliten på Sjælland. Finanskrisen har været hård ved antallet af entreprenører. Antallet af vækstvirksomheder er mere end halveret i forhold til sidste år. På Sjælland er man gået fra 166 deltagere sidste år til 79 deltagere i år, der opfylder kriterierne for at deltage. At være blandt de 5 nominerede er set med vores øjne ret flot, lyder det fra administrerende direktør Nicolai Stumpe, CapaSystems.
Fakta:
For yderligere oplysninger kontakt:
Administrerende direktør Nicolai Stumpe, tlf. (+45) 70 10 70 55 eller e-mail: ns@capasystems.com





0 kommentarer
RSS feed for kommentarer på denne artikel