To nye medarbejdere hos CapaSystems

Danske CapaSystems udvider også i september medarbejderstaben – denne gang med nyansættelse af en Service Delivery Manager og en Sales Executives

Taastrup, den 21. september 2011: I sidste måned bød CapaSystems velkommen til tre nye medarbejdere. I denne måned kommer yderligere to med på toget og skal være med til at vækste den danske IT-virksomhed yderligere. Det er endnu engang salgsafdelingen i CapaSystems, der har fået tilført ekstra ressourcer, og det både til kontoret i Skanderborg og Taastrup.

42-årige Carsten Jakobsen er ansat som Service Delivery Manager med primær tilknytning til CapaSystems afdeling i Skanderborg.
Carsten har senest arbejdet som IT-Systemsadministrator hos BoConcept A/S, hvor han blandt andet havde ansvaret for deres CapaInstaller-løsning. Derudover fungerede han i en lang årrække som formand for CapaInstaller User Group og har derfor et godt kendskab til CapaInstaller-produktet set fra kundens synsvinkel.
I sin nye stilling får Carsten ansvaret for salg til eksistende kunder i Jylland og på Fyn.
34-årige Flemming Pedersen er ansat som Sales Executive med fast tilknytning til CapaSystems hovedkontor i Taastrup.
Flemming har altid arbejdet inden for salg af IT – de seneste 8 år hos henholdsvis Security Group og SoftScan med ansvar for key accounts.
Hos CapaSystems får Flemming ansvaret for al nysalg på Sjælland af en af CapaSystems primære software-løsninger – CapaInstaller.

I dag beskæftiger Nordens førende leverandør indenfor slutbrugerorienteret Systems Management-løsninger 58 medarbejdere, der er placeret på de to kontorer i henholdsvis Taastrup og Skanderborg.
CapaSystems har på nuværende tidspunkt kunder i mange lande – kunder, der på den ene eller den anden måde gør brug af CapaSystems egetudviklede software; CapaInstaller® Management Solution eller Performance Guard™.

CapaSystems leverer flot årsresultat på 8,9 mio. kr.

Danske CapaSystems kan se tilbage på et spændende finansår med øget licenssalg af virksomhedens egetudviklede software CapaInstaller® og Performance Guard™

Danske CapaSystems kan se tilbage på et spændende finansår med øget licenssalg af virksomhedens egetudviklede software CapaInstaller® og Performance Guard™

Taastrup, den 15. september 2011: Endnu engang kan danske CapaSystems se tilbage på et år, hvor den samlede medarbejderstyrke har leveret et flot årsresultat. Et overskud på 8,9 mio. kr. kan skrives i regnskabsbøgerne, og det er et tal, hvori der gemmer sig både øget omsætning og øget licenssalg af CapaSystems egetudviklede software CapaInstaller® og Performance Guard™.

- Vi kan ikke være andet end godt tilfredse med, at flere kunder vælger at gøre brug af vores løsninger. Det er begge produkter, der er blevet valgt yderligere til i forhold til sidste år, men kunderne har er i den grad taget Performance Guard™ til sig, forklarer administrerende direktør Nicolai Stumpe, CapaSystems.

IT-afdelinger kan med brug af Performance Guard™ få nøjagtige, real-time målinger af slutbrugerapplikationer og infrastrukturens ydeevne og dermed sikre optimal service. Mens CapaInstaller® gør det muligt at have en enkel, effektiv og central administration af Microsoft Windows-baserede klienter og servere.

- Vores omsætning er steget med godt 4%, vi er blevet 10% bedre til at tjene penge og licenssalget er steget med 13%. Alt i alt har det været et rigtig godt forretningsår for CapaSystems, og samlet set står vi godt rustet til at håndtere det år, vi allerede har taget hul på. Vi har lagt en del energi i vores udviklingsafdeling, og vi er ikke i tvivl om, at vores produkter vil komme til at bære præg af dette – naturligvis i positiv forstand. Og vores salgsapparat er i den grad gearet til at håndtere en yderst interessant pipeline, slutter Nicolai Stumpe.

I dag beskæftiger Nordens førende leverandør indenfor slutbrugerorienteret Device Management og Application Performance-løsninger ikke færre end 57 medarbejdere, der er placeret på de to kontorer i henholdsvis Taastrup og Skanderborg.
CapaSystems har på nuværende tidspunkt flere end 320 kunder med over 420.000 klienter fordelt på 46 lande – kunder, der på den ene eller den anden måde gør brug af CapaSystems software; CapaInstaller® eller Performance Guard™.