CapaInstaller gjorde en kæmpe forskel
For IT-afdelingen hos Brenntag Nordic har CapaInstaller Management Solution gjort en kæmpe forskel i forbindelse med udrulning af pakker til nye PC’er – og allerede efter seks måneder menes investeringen tjent hjem. Desuden er man meget imponeret over serviceniveauet hos CapaSystems
Brenntag Nordic udgør den skandinaviske del af den verdensomspændende virksomhed Brenntag, som distribuerer kemiske produkter. Fra IT-afdelingen i Hellerup styres 10 lokationer i hele Norden, så der stilles store krav til systemadministrator Brian Haagh, som er ansvarlig for den daglige drift af de mere end 350 klienter.
Fleksibilitet gjorde udslaget
Da Brenntag Nordic gik i gang med at finde en ny desktop management løsning, inviterede man flere forskellige udbydere i dialog. At det endte med CapaInstaller, skyldes ifølge Brian Haagh for det første, at selve løsningen er helt i top. Men også det, at CapaSystems er en dansk virksomhed, er vigtigt:
- Vi fik med det samme et indtryk af, hvor let det er at komme igennem til support, og at konsulenterne er virkelig dygtige, hvilket ikke var tilfældet hos konkurrenten.
- Vi har fået et værktøj, som virkelig gør en forskel dagligt. Desuden ligger CapaSystems serviceniveau på et meget højt niveau.
Systemadministrator Brian Haagh, Brenntag Nordic
Også specifik indflydelse på selve løsningens indhold, dvs. specialtilretninger, som Brenntag Nordic ønskede, var vigtig for Brian Haagh:
- CapaSystems lyttede og reagerede hurtigt på vores ønsker - her kunne konkurrenten heller ikke følge med.
Konsulenter på højeste niveau
Om CapaSystems’ konsulenter kunne leve op til Brenntag Nordics forventninger blev også snart afprøvet. Brenntag havde brug for at opdatere patch niveauet på deres SAP (GUI v. 6.40), som var på 8 og skulle op på 21. Brian Haagh ringede til en CapaSystems-konsulent om formiddagen, og samme aften var patchen uploadet på serveren, testet og klar til at blive sendt ud.
Brian Haagh:
- Det tror jeg ikke kunne have ladet sig gøre med ret mange andre end CapaSystems, og det giver et godt billede af styrken ved firmaet og deres desktop management løsning. Jeg føler ikke, at CapaSystems’ konsulenter kommer udefra. Jeg føler, at de er en del af vores hold.
Software Distribution har været 1. prioritet
I de seneste par måneder har Brenntag Nordic brugt Software Distribution-modulet oftest, fordi de i forbindelse med udskiftningen af et stort antal PC’er har mange pakker, som skal skydes ud. Dette er ifølge Haagh gået over al forventning – i løbet af blot en uge fik man rullet ud på 300 maskiner.
Seks måneder efter investeringen i CapaInstaller, anser Brian Haagh allerede pengene som indtjent. Ikke mindst på grund af den service, som Brenntag Nordic har fået i forbindelse med patchen til SAP og andre sager, der har været uvurderlig.
Næste skridt er Asset Management
Hos Brian Haagh og IT-afdelingen er der en forventning om, at Asset Management-modulet bliver en vigtig del af arbejdet i fremtiden, og at det vil spare firmaet for mange penge i forbindelse med indkøb og brug af licenser og programmer. Han glæder sig til at bruge værktøjet og udnytte muligheden for at scanne fakturaer, garantier, m.m. på både hardware og software, så alt er samlet hos IT-afdelingen.
Fakta om CapaSystems A/S
I oktober 2008 blev prisbelønnede Performance Guard en del af CapaSystems. CapaSystems har i mere end 10 år udviklet og leveret Windows Management-løsninger til styring af Windows-baserede klienter. Derfor er CapaSystems specialiseret i at skabe bedre overblik, lavere omkostninger, gladere medarbejdere og større resultater hos virksomheder i både ind- og udland.


