FFOS

Når ambitionerne er høje og tiden er en mangelvare

Eksplosiv vækst i antallet af klienter gjorde det svært for Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole at få tingene til at hænge sammen, indtil CapaInstaller Management Solution kom på banen og blev en vigtig medspiller


3.500 elever og kursister, der tilbydes 91 forskellige uddannelser.

22 undervisninglokaler spredt ud på et areal, der svarer til 2.575 fodboldbaner – eller 26 kvadratkilometer.

Det er fakta omkring Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS), der er placeret på Flyvestation Karup.

Det er ligeledes fakta, at før CapaInstaller Management Solution blev en del af IT-afdelingens ‘værktøjskasse’, stod IT-medarbejderne hos FFOS med et voldsomt timepres i forbindelse med transport fra det ene undervisningslokale til det andet, reinstallationer og almindelig IT-vedligehold af de mange PC´er, der på årsbasis stilles til rådighed for både elever og lærere.


Tre udbydere på banen

"Prisen kontra den effektivitet, vi blev tilbudt, gjorde CapaSystems til vinder."

IT-chef Ulrik Jørgensen, FFOS

I takt med at antallet af klienter eskalerede, kunne jeg godt se, at hvis ikke vi skulle slide os selv op, fik vi brug for at automatisere nogle af opgaverne i forbindelse med opdatering af vores maskiner. Der var brug for et redskab, der kunne udrulle OS og andre softwarepakker, understøtte WOL og melde ind i AD samtidig med, at det skulle have et let og overskueligt dashboard, forklarer Seniorsergent og IT-chef Ulrik Jørgensen, FFOS.

FFOS udvalgte tre udbydere; CapaSystems, Acronis og Symantec, der alle fik mulighed for at præsentere deres løsninger.

Prisen kontra den effektivitet, vi blev tilbudt, gjorde CapaSystems til vinder, fortæller Ulrik Jørgensen videre.


Bedre og mere intuitiv

IT-afdelingen under FFOS administrerer knapt 900 PC´er, heraf ca. 400 under CapaInstaller, som i gennemsnit reinstalleres 2-4 gange om året. CapaInstaller Management Solution benyttes flittigt i denne proces. Software opdateres, pakker vedligeholdes, der afinstalleres og udrulles – alt fra én og samme lokation og uden behov for at pendle rundt mellem undervisningslokalerne.

Og beder man IT-medarbejderne hos FFOS om at sætte ord på CapaInstaller, så bliver der brugt formuleringer som ‘intuitiv’, ‘høj funktionalitet’, ‘stabilitet’ og ‘eminente grafiske deltaljer’.

- De daglige opgaver har skiftet karakter. Vi har ganske enkelt fået både overblik og overskud til at undervise nye brugere, udskifte PC´er, skærme, netværk og servere. Vi har nu tid til at lave forebyggende arbejde. Hver tirsdag kører vi ”IT-stuegang” – en operation, hvor mine IT-supportere er ude på vores forskellige lokationer og spørger alle til, om de har en god PC-dag. Dette afhjælper småproblemerne, inden de eskalerer, fortæller IT-chefen med et glimt i øjet.

Ulrik Jørgensen vurderer, at FFOS har sparet arbejde svarende til en hel medarbejder ved at gøre brug af CapaInstallers kvaliteter. Og den økonomiske gevinst styrkes yderligere ved det overblik, som Asset Management-modulet har givet over al software, hardware og licenser.

- Vi har et mål om at være trendsættende, hvad angår IT-funktionalitet og løsninger indenfor Flyvevåbnet, og det føler vi, at vi nu er i stand til. Vi kunne ikke tidligere have klaret de opgaver, som vi laver i dag – og dem kommer der selvfølgelig flere af hele tiden, slutter Ulrik Jørgensen.


CapaSystems A/S

CapaSystems har i mere end 10 år udviklet og leveret Windows Management-løsninger til styring af Windows-baserede klienter. Derfor er CapaSystems specialiseret i at skabe bedre overblik, lavere omkostninger, gladere medarbejdere og større resultater hos virksomheder i både ind- og udland. I oktober 2008 blev prisbelønnede Performance Guard en del af CapaSystems.

Udvalgte kundehistorier

Faktaboks

Kunde

Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS)

Udfordring

FFOS stod med et voldsomt timepres i forbindelse med transport fra den ene lokation til den anden, reinstallationer og almindelig IT-vedligeholdelse. IT-afdelingen havde brug for at automatisere nogle af opgaverne i forbindelse med opdateringerne af deres maskiner. Der var brug for et redskab, der kunne udrulle OS og andre softwarepakker, understøtte WOL og melde ind i AD samtidig med, at det skulle have et let og overskueligt dashboard.

Løsning

CapaInstaller Management Solution gør det muligt at få en enkel, effektiv og central administration af Microsoft Windows-baserede computere. CapaInstaller har reduceret omkostningerne i forbindelse med installation, udrulning og vedligeholdelse. Asset Management-modulet har derudover givet en enkel og effektiv administration af software-, user- og hardware inventory, som automatisk indsamles fra både PC´er og brugere.