Sidste år købte det offentlige ind hos de danske it-selskaber for mere end 13 milliarder kroner. Udbudsvagten har netop rangeret de it-virksomheder, der tog de største indhug i de offentlige budgetter i 2018.

Igen i år har CapaSystems placeret sig i den absolutte elite og kan bryste sig af at være blandt de 1% største leverandører.

“Også i 2018 er det den samlede palette af CapaSystems-løsninger, vi har leveret – altså både CapaInstaller, CapaInstaller MDM, PerformanceGuard og vores konsulentservices. Jeg er stolt over, at vi løfter i flok her i virksomheden – og den præstation må påkalde sig al ære og respekt. Vi udvikler vores løsninger her i Danmark og har hele tiden fokus på at holde kunden i centrum. Vi tager input fra vores samarbejdspartnere seriøst og udvikler software, der netop indeholder den funktionalitet, der skal til for at håndtere en veldrevet virksomhed”, lyder det fra Søren Truelsen, CapaSystems.

Et kig i den kategori, hvor CapaSystems hører til – ”Software” – kommer vi ind som nr. 9 ud af 1.450 mulige, mens vi i kategorien ”Information og kommunikation” ligger som nr. 144 ud af ca. 6.000 virksomheder.