CapaInstaller Case Study

Fredericia Kommune: “CapaSystems er lydhøre og lytter til vores behov og idéer”

Med en lille IT- og supportafdeling på under 30 mand kræver Fredericia Kommune et Device Management-system, der virker, er let at forstå, og som kan bruges på tværs af forskellige enheder. Alle disse krav opfylder CapaInstaller og derfor bruger IT-afdelingen i Fredericia Kommune CapaInstaller på alle deres digitale enheder. 

Fakta

Kunde: Fredericia Kommune
Kunde siden: 2011
Website: www.fredericia.dk

IT-afdelingen i Fredericia Kommune vedligeholdelser over 2.000 administrative computere og 1.500 mobile devices.

Men selvom systemet er vigtigt, ser Hans Ladegaard Bennedsen alligevel samarbejdet med leverandøren som vigtigere.

Hans er IT Support Tekniker hos Fredericia Kommune.

Vi har taget en snak med Hans om, hvorfor det er vigtigt med et trygt samarbejde med en dansk IT-virksomhed.

“Hos CapaSystem er jeg tættere på konsulenten”

– Som kunde ved CapaSystems er jeg tættere på konsulenten. Det er ikke en eller anden, der sidder i et stift jakkesæt, som jeg ikke tør sige noget til, fortæller Hans.

Han pointerer den hurtige og personlige service som en vigtig del i samarbejdet og forklarer, hvordan han til enhver tid kan gribe telefonen, ringe eller sende en mail til sin kontaktperson hos CapaSystems.

– Det er dejligt at vide, at jeg altid har dem som backup, hvis noget skulle drille.

I Fredericia Kommune bruger IT-afdelingen konsulenterne fra CapaSystems, når de skal have en ny service implementeret, eller hvis de har brug for en sparringspartner. Kommunen bruger også konsulenterne, hvis de vil have en ny og forbedret løsning til deres IT-management.

– Supporten kan vi bruge ved lige at smide en mail, og så er de altid hurtige til at svare tilbage. Og hvis supporten ikke kan løse det med det samme, bliver det altid prioriteret hos en af udviklerne. For os fungerer samarbejdet rigtigt godt, forklarer Hans.

Fredericia Kommune

“Supporten kan vi bruge ved lige at smide en mail, og så er de altid hurtige til at svare tilbage. Og hvis supporten ikke kan løse det med det samme, bliver det altid prioriteret hos en af udviklerne. For os fungerer samarbejdet rigtigt godt”

Hans Ladegaard Bennedsen

IT Support Tekniker, Fredericia Kommune

Fredericia Kommune

Du påvirker selv udviklingen af dit IT-system

CapaSystems lytter til Fredericia Kommunes specifikke IT-behov. Og det er vigtigt, fremhæver Hans i vores samtale. Kommunen oplever, at nye opdateringer bliver implementeret hurtigt og på en måde, der giver mening lige præcis for dem:

– CapaSystems er lydhøre overfor vores behov og nye ideer. Vi ville ikke have særligt meget at skulle sige hos nogle af de større udbydere på markedet. Hos de store ville vi ikke have nogen indflydelse på, i hvilken retning systemet udvikler sig.

Og selvom Hans ikke tror, Fredericia Kommune er CapaSystems største kunde, er det alligevel ikke noget, han bemærker:

– Det, der er vigtigt, er, at jeg bliver behandlet som en vigtig kunde, selvom vi klientmæssigt nok ikke er deres største kunde. Det er en af de ting, CapaSystems er gode til – at få os til at føle os vigtige og lyttet til. Og det er ikke bare rygklapperi, det er noget, vi oplever.

Brugervenligt interface giver godt overblik

Når man skal holde styr på knap 4.000 forskellige enheder, har man brug for at kunne danne sig et overblik hurtigt. Et overblik, som Hans mener, at CapaInstaller giver:

– CapaInstaller, som vi bruger, har alle PC’erne lagt ind, så vi nemt kan slå dem op via deres PC-navn. Vi har det store overblik inde i CapaInstaller, og kan se hvilke software-pakker, der er tilgængelige. Derfra kan vi så installere dem, afinstallere dem eller opdatere dem på den enkelte computer via ’installeren’. Det er sådan, det fungerer fra konsol til klient.

Fredericia Kommune har været kunde hos CapaSystems siden 2011. Det langvarige samarbejde belyser, hvor glade de har været for samarbejdet:

– Vi har været der i så mange år, og det siger lidt om, hvor glade vi er for CapaSystems, siger Hans og forklarer, at de i kommunen allerede har kigget med interesse på CapaSystems’ nye cloud-løsning CapaOne.

– Via CapaOne får du det hele grafisk. Det må man jo sige er lækkert, hvis du skal fremvise noget for cheferne og vise, ’her er de her tal,’ forklarer Hans og fortsætter:

– På den måde rammer CapaSystems begge målgrupper. Den nørdede, der vil sidde og trække det hele gennem rapportmodulet, og den hurtige, der bare lige skal se, hvordan en computer har det.

Ifølge Hans er det smarte ved cloud-løsningen CapaOne – og CapaSystems generelt – deres brugervenlige interface. For når man er en offentlig størrelse som Fredericia Kommune, er det vigtigt at have et system, som mange kan bruge, forklarer Hans.

– Det hjælper ikke noget, at der kun er en eller to, der kan bruge det i vores support. Så på den måde giver det et godt overblik, synes vi. Det er transparent og let at overskue brugervenligheden i det.

Vi er glade for at kunne hjælpe Fredericia Kommune med kontinuerligt at holde styr på alle deres enheder rundt omkring i kommunen og ser frem til flere års sparring og samarbejde i årene, der kommer.

 

 

CapaInstaller er for dig, der ønsker:

N

Komplet kontrol med computere og mobile devices

N

Opnå hurtigere ROI via lavere totalomkostninger på vedligeholdelse og administration

N

Centralisering og standardisering af dine IT-services

N

Reducering af tidsforbrug på udrulning, distribution og vedligehold

Se det live!

Lad os vise dig, hvordan CapaInstaller kan gøre en forskel for dig.

12 + 2 =

capainstaller download