Når sikkerhed ikke længere er valgfrit — mød os til CUG den 29. april

27. marts 2026
CapaSystems User Group april 2026
CapaSystems User Group april 2026

Trusselsbilledet ændrer sig hurtigere end nogensinde. Den 29. april inviterer CapaSystems alle kunder til et halvdagsprogram i Skanderborg — med keynotespeaker Christian Spohr fra Eagle Shark, produktnyheder og konkrete cases fra hverdagen.

Ransomware. Kompromitterede endpoints. Stigende compliance-krav. IT-teams skal i dag navigere i et trusselbillede, der er mere komplekst end for blot to år siden — og de skal gøre det med de ressourcer, de har.

Det kræver ikke nødvendigvis flere værktøjer. Det kræver bedre kontrol over de endpoints, man allerede har ansvar for. Og det kræver, at man har øvet det — før noget går galt.

Det er præcis det, vi sætter fokus på til CapaSystems User Group den 29. april.

Hvad er CapaSystems User Group?

CapaSystems User Group er et halvtårligt arrangement for alle CapaSystems-kunder. Et halvdagsprogram, hvor vi samler kunder, eksperter og CapaSystems-teamet til faglig sparring, produktgennemgang og ærlige samtaler om, hvad der virker i praksis.

Ingen salgspitch. Ingen tomme slides. Bare et kompetent fagligt fællesskab og et program, der er bygget til at give noget med hjem.

Programmet den 29. april

Arrangementet løber denne gang af stabelen fra kl. 10 til 15 på Hotel Skanderborghus i Skanderborg.

  • Keynote: Det aktuelle IT-trusselbillede ved Christian Spohr, CEO & stifter, Eagle Shark
  • Product Roadmap ved Martin Søndergaard, CEO, CapaSystems
  • Apple iOS 27 lander — hvad så? ved Joachim Hansen, Scrum Master & Agile Software Developer, CapaSystems
  • Deployment Innovation: Cloud, Automation & Real-World Challenges ved Dennis Busk, Chief Services Officer, CapaSystems
  • Use case: Konkret kundefortælling
  • Når ransomware rammer: Hurtig endpoint-gendannelse ved Dennis Busk

Mød Christian Spohr fra Eagle Shark

Christian Spohr er CEO og stifter af Eagle Shark — et dansk sikkerheds- og krisehåndteringsfirma. Med en baggrund i Frømandskorpset arbejder han i dag med cybersikkerhed, trusselsvurdering og kriseberedskab for virksomheder og organisationer på tværs af sektorer.

Til CapaSystems User Group deler Christian sit bud på det aktuelle trusselbillede — og hvilken rolle endpoint management spiller, når sikkerhed er vigtigere end nogensinde. Det er ikke en teoretisk gennemgang. Det er et ærligt blik på, hvad der sker derude, og hvad IT-teams bør være klar på.

Er du kunde hos CapaSystems?

Så er dette arrangement for dig. CapaSystems User Group er forbeholdt eksisterende kunder — og der er et begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter først-til-mølle. Skulle invitationen have misset – så skriv til os på cug@capasystems.com.

Rikke Borup

Chief Marketing Officer

Har været ansat hos CapaSystems siden 2009 og siddet med kommunikation og marketing siden da.

Rikkes spidskompetencer ligger i tekstforfatning, hvilket også giver god mening, da hun har en baggrund som journalist.